Beskrivelse Original BARF

beskrivelse original barf 

Leverandør: Original Barf ®

Vores leverandør har hovedsæde i Polen og pga. den store interesse for vores kvalitetsprodukter er også hjemmesidenOriginal Barf, blevet en realitet i Danmark.

Original Barf’s produktionsproces er godkendt efter både danske og internationale standarder for kvalitetsstyring og fødevaresikkerhed og overvåges fire gange om året ved fødevarekontrollens gennemgang af fabrikken fra a-z, samt løbende uanmeldte dyrlægebesøg, for at sikre produktionsprocessen overholder de strenge polske, samt internationale veterinærkrav.

Original Barf’s produkter fremstilles på en højt specialiseret og moderne fabrik i Polen, hvor der lægges stor vægt på hygiejne, i de daglige slagtninger af de mange dyr. Kødet skæres i forskellige udskæringer til human brug og vakuum pakkes, hvorefter kødet enten eksporteres til forskellige grossister i andre EU lande, eller sælges til lokale supermarkedskæder. Veterinærfolk overvåger både slagtningen, udskæringen og pakningen og med samme kontrolstandard som reglerne forskriver i hele EU og dermed også Danmark. Det der adskiller os fra andre Barf producenter er, at vi selv bestemmer om kødet skal i Barf produktionen eller som kødprodukt til supermarkedet.

Original Barf samarbejder med en række udvalgte landmænd som avler dyr i naturskønne og rene områder i den sydlige del af Polen. Dyrene græsser frit så meget som muligt og fodres udelukkende med hø om vinteren. Man kan kalde det pseudo økologisk, da man ikke har de nødvendige certifikater for at kalde det økologisk.

Dyrene skal ikke vokse så og så meget i vægt om dagen, men når de er klar til slagtning kommer de ind på slagteriet om aftenen, hvor de får frisk vand og masser af plads til at falde til ro. Næste dag før slagtningen, bliver hele slagteriet sprøjtet med skum og vasket rent efter en speciel procedure. Efter rengøringen foregår slagtningen efter meget humane metoder. Derefter bliver dyret hejst op til opskæring, og komaven (kallun) og indvolde bliver sorteret fra via en skakt, hvor det transporteres til et rum, der er totalt isoleret fra resten af slagteriet. Derefter køres dyrets krop videre til opskæring og klovene, hovedet, hale, huden tages af og der trimmes for fedt. Så køres de færdige kroppe i kølerum, hvor de opbevares til næste dag. Efter slagtningen bliver hele slagteriet igen sprøjtet med skum og vasket rent efter en speciel procedure.

Samtidig udtager dyrlægen prøver af hvert eneste dyr, og disse prøver sendes til et uafhængigt laboratorium ude i byen. Først når der er svar fra laboratoriet om, at dyret er sundt og raskt, må dyrets videre forarbejdning fortsætte. Det er også dyrlægens ansvar, at indsamle alle ko-pas (div. data om dyrets levevej). Hvert dyrs pas er forsynet med et nummer, som skal stemme overens med nummeret indgraveret i koens øre-nummer.

Original Barf produkter er produceret af frisk kød, udelukkende godkendt til human konsum, (ingen affald) uden tilsætningsstoffer, smagsstoffer eller andet. Kødet pakkes og lynfryses i samme proces til minus 25 °C i 24 timer. Derefter flyttes det til fryselager med konstant temperatur på minus 18 °C.

I det rum, der er isoleret fra resten af slagteriet, hvor komave og indvolde via en skakt blev transporteret hen, skærer man komaverne (kallun) op og tømmer dem for ensilage og putter dem i en pallebox, hvorefter det køres via en korridor ud til en kølebil, der transporterer det til vores afdeling ca. 2 km længere væk, hvor kun kallun forarbejdes. 
Her pakkes hver enkelt komave (kallun) ind i en plastikboks og lynfryses i 24 timer ned til minus 24 °C. Efterfølgende bliver de skåret i store stykker og hakket i en stor industrihakkemaskine, så det bliver løsfrosset. Så pakkes det i plastikposer, f. eks 4 kg og i en karton og sættes igen i lynfryseren i 12 timer, for slutteligt at køres over i det almindelige fryselager, med en konstant temperatur på minus 18 °C.

Alle producenter af hunde/katte foder er klassificeret som virksomheder, hvor der forarbejdes kategori III kød. Uanset hvilket kød man anvender, er kontrollen meget streng, idet man er bange for overførsel af smitsomme sygdomme til mennesker. Endvidere anvender man stadig i Polen proceduren, at bakteriologigrænsen i hundefoder skal være lavere end til mennesker. Det hænger sammen med, at man tilbage i tiden definerede hundefoder udelukkende som dåsemad, hvis holdbarhed var meget lang, idet man steriliserede produkterne gennem en såkaldt autoklave til 70C, der dermed dræbte alle bakterier. Denne produktion satte standarder for indholdet af bakterier i kødet og dermed for veterinær kontrol som den dag i dag stadig anvendes blandt veterinærfolk i Polen. 

Original Barf tilbyder ud over ca. 65 BARF produkter, et bredt sortiment af tørrede, guffer, vitaminer, mineraler, hørfrøolie med 60% Omega 3, samt udvalg af hundetilbehør.

Original Barf produkter består af lækker friskfrosset oksekallun, lammekallun, kalvekallun, oksekød, kalkun, kylling, lam, struds, hest, hjort, fisk. Hakket råt kød med elleruden ben og brusk. Vi har også produkter med friskhakket grøntsager og frugter.

Alle hundeejere, der værner om deres hunde og deres velvære, er vores kunder. Også allergi ramte hunde er vores målgruppe, hvor de ved hjælp af vores BARF produkter ofte kan holdes symptomfri og få et godt og langt liv.

Original Barf’s primære markeder er udover Polen, Tyskland, Tjekkiet nu også Danmark.

Original Barf i fremtiden
I Original Barf vil vi til stadighed udvikle, styrke og udvide vores forretningsområde og vores sortiment af sunde produkter til både hunde og katte, både med hensyn til variation, kvalitet og fødevaresikkerhed.

Original Barf har produceret BARF siden 2007 og vi kan prale af, at have mange internationale champions og verdensmestre i hundeslæde, blandt vores trofaste kunder.