Lidt om os og Kennel Timon's

Kennel Timon’s består af Teena Wolf (sygeplerske) hendes mand Bernd Wolf (indehaver af Tollund Hunde-og Kattepension) samt vores ca 12-13 Cavalier King Charles og vores ”vagthund” Zulu (Rhodesian Ridgeback).

Vi startede i 1998 med et lille opdræt af Briard og siden 2004 har vi opbygget vores opdræt af Cavalier King Charles Spaniel som lige så stille har udviklet sig til det vi har i dag.

 

Vi har et kærligt stueopdræt og hundene færdes i huset og haven sammen med os og putter i sofaen om aftenen , ligesom de fleste andre Cavaliere rundt omkring i landet ( vi har bare lidt flere :) )

 

Når vi har hvalpe, så fødes de i soveværelset og vokser op i stuen og resten af huset og haven. Vi gør meget ud af at prøve at socialisere dem så godt som muligt således de bliver rustet godt til deres fremtid i de nye hjem. De sidste par uger inden hvalpene flytter hjemmefra, prøver vi at tage dem med ud i verden og køre bil og opleve andre ting. Derudover begynder vi renlighedstræningen allerede inden de flytter og deres nye familier kan således glæde sig over en hvalp der som udgangspunkt er velsocialiseret og delvis renlig.

 

Vores hunde er stort set aldrig alene da der (næsten) altid er nogen hjemme for at passe dem og det nyder de så rigtig godt af , især også hvalpene.

 

Vi går en hel del på udstillinger med de fleste af vores hunde og anser det som vores hobby . Derudover er der indimellem også andre opdrættere som ”låner” vores hanhunde til parringer.

 

Vi har egen hundesvømmehal hvor vi motionerer vores hunde og lærer dem at svømme og holder dem i god form.

 

Vi er medlem af Cavalierklubben kreds 6 og deltager i en hel del aktiviteter med vores hunde, såsom gåture, foredrag og andet. Herunder står vi så selv for vores fælles "badedag" , hvor vi starter med gåtur, herefter kaffe / kage og fælles leg og tilsidst hundesvømning i vores svømmehal. Også her bliver der nusset og socialiseret hvalpe til den store guldmedalje med alle de "fremmede" deltagere.

 

Sidst men ikke mindst kan der nævnes at vi i vores opdræt går meget højt op i sundhedsstatus for vores avlshunde og må desværre indimellem ”frasortere” dem som falder for vores høje krav. Disse bliver så formidlet videre til nye hjem uden dog selv at være syg. De har så bare en eller anden status eller en genetisk problemstilling som gør at vi sorterer dem fra i avlen.

 

Vi undersøger alle avlshunde for følgende:

Endokardiose (hjertet) som er et avlskrav

DNA test for EFS og CCS , også et avlskrav

Øjenlysning for evt. arvelige øjensygdomme , ingen krav

Patella , ingen krav

MRI scan for  SM og CM , ingen krav

 

Vores ruby han "Amigo" Baunehøj's Amigo, nok en af de mest sunde hanner i Norden , som stadig er i avlen i en alder af 9½ år ( midt 2015) , blev MRI scannet som 9 årig helt fri for SM med 0a og CM 1 , der blev lavet patella undersøgelse som 9 årig med 0/0 samt en øjenlysning i 2015 som viste indadvendte øjenhår som eneste bemærkning . Hans hjertestatus var uændret gennem hele livet med 0/1   som både  1½ år, 4 år og 6 årig .

 

Du kan se en masse billeder i vores galleri og vi håber at alt det du læser og ser her , vil tiltale dig omkring vores måde at have opdræt på.

Du er velkommen til at aftale et besøg hos os, hvis du skulle være interesseret i en hvalp herfra.